1. Hvad er Skrol?

Skrol er en blanding af leg med skrot og rollespil.

Skrot betyder, at man på en kreativ måde bruger genbrugsmaterialer. Det kan for eksempel være ting man har i husholdningen, eller hvad som helst.

Rollespil betyder, at man laver nogle kapitelplader og figurer. Og med figurerne tager man på besøg i hinandens kapitler. Det vil sige, at man med Skrol laver sin egen kapitelplade, sin egen figur, og derigennem sin egen historie.

Når eleverne har lavet deres historier, sætter de deres kapitelplader sammen til en større historie. Når de så er sat sammen, er det meningen med Skrol, at eleverne besøger hinandens plader, og får skabt endnu flere historier.

For at sikre, at der bliver skabt historier, og at der bliver arbejdet med det læringstema, som er i fokus, har læreren et redskab, som hedder en Udfordringsplade. Det vil sige, at læreren har lavet en plade, hvor der i kraft af pladen er forskellige udfordringer, eleverne skal løse gennem deres figurer og kapitelplader. På den måde sikrer læreren at eleverne skaber historier og anvender viden fra læringstemaet til praktisk opgaveløsning.

Så Skrol er altså en måde at arbejde med læring og forskellige læringstemaer på en kreativ måde.

 


2. Materialer

Ud over en god samling af skrot, dimser, papir mm. er nogle af de grundlæggende materialer du skal bruge til Skrol:

  • En plade (ca. 30 x 30 cm, men kapitelplader kan have alle størrelser)
  • Limpistoler
  • Limlak
  • Pensler
  • Silkepapir i mange farver (Tip: det er nemmere og det tørrer hurtigere at bruge silkepapir og limlak, i stedet for maling!)
  • Tuscher
  • Sakse

I denne video kan du se lidt om hvilke materialer vi har brugt, samt hvordan det kan arrangeres på en måde, der gør det nemt at anvende i hverdagen:

Tip: Begynd at gemme ting i klassen, i stedet for at smide ud. Selv den mindste dims kan være en værdifuld del af en kommende Skrol fortælling!

  • Det skal være let at komme til, både for børn og voksne.
  • Det skal være overskueligt og sorteret, ellers gider børnene det ikke.
  • Materialer kan anskaffes i store mængder gennem forældre, virksomheder mm. Hele ideen med Skrol, er at anvende gratis skrot og genbrugsmaterialer. Så lad nu være med at købe materialer ind i vilde mængder!

 


3. Emner og Læringstemaer

Når man skal starte et Skrol forløb, så vælger man et emne eller læringstema, afhængigt af faget. Eleverne skal så lave en figur og en kapitelplade, der passer til emnet.

Tip: “Den Kreative Inspiration.” Læreren kan skrive 10 ord (eller flere) på tavlen, som passer til emnet. Og eleverne kan så vælge et ord, som de tager udgangspunkt i.

 


4. Figuren

Figurer kan for eksempel være:

  • Et stykke legetøj, som eleven selv har medbragt
  • En tegnet figur, der limes på en brik
  • Et billede af eleven, der limes på en brik
  • En figur, der bygges fra bunden af skrot

Vi har lavet et sæt skabeloner, som du frit kan printe og kopiere. Eleverne kan vælge en skabelon, og bruge den til at tegne deres egen figur. Tegningen kan så kopieres ned i størrelse, så den kan limes på en brik.

For at gemme skabelonerne skal du trykke på højre musetast på billederne nedenfor, og vælge “Gem Billede som…” Du kan derefter frit printe og kopiere skabelonerne.

Drengefigur

Pigefigur

 


5. Kapitelpladen

Når først eleverne har lavet en figur, er det tid til at lave kapitelpladen, der passer til figuren.

Tip: Det vigtigste at huske på i denne del af processen er, at eleverne slipper kreativiteten løs. I stedet for at rette på eleverne, hvis kapitelpladen ikke umiddelbart giver mening i forhold til emnet, eller kapitelpladen mere ligner en Picasso-drøm, end noget andet, så gå i dialog med eleven. Spørg ind til hvad eleven bygger, og vær nysgerrig på elevens fortælling. Det fortæller dig nemlig rigtigt meget omkring hvordan eleven oplever læringstemaet, og hvordan eleven sætter sine kompetencer i spil indenfor rammerne. Hvis vi retter på eleven og fortæller dem, at de gør det forkert, så dræber vi den kreative lyst, og læringen går i stå!!!

 


6. Opgavepladen

Opgavepladen er en plade skabt af læreren (ja, du skal også lave noget!) med udfordringer, som inddrages i elevernes historier. Den fungerer som underviserens redskab til at sætte historien i gang, samt til at sikre, at emnets viden bliver sat i spil på en praktisk måde.

Tip: Når du laver en opgaveplade, er det en god idé at tænke; “Hvad vil jeg gerne have at eleverne lærer af det her?” Vil jeg gerne have, at eleverne lærer noget om fællesskab? Så laver jeg en opgaveplade, der kun kan løses gennem samarbejde. Vil jeg gerne have, at eleverne lærer noget om affald og genbrug? Så laver jeg en opgaveplade med en stor bunke affald, som eleverne skal finde en måde at slippe af med.

 


7. Historierne Skabes

Når alt er bygget, starter det sjove for alvor. Nu er det tid til, at eleverne sætter deres plader sammen, og skaber nogle fælles historier omkring opgavepladerne.

Tip: Del evt. eleverne op i små grupper, og skift rundt på eleverne undervejs. På den måde skaber de hele tiden nye historier, ved at møde nye opgaveplader og nye kapitelplader.

 


8. Formidling

Det sidste led i Skrol processen er formidling af historierne. Det er altså ikke nok, at historierne er blevet skabt… De skal også deles. Og her er det vigtigt, at den kreative process ikke går i stå. Så tænk kreativt, også i formidlingen. Det kan for eksempel være:

  • En mundtlig fremlæggelse (evt. med lidt skuespil)
  • En udstilling
  • Film eller foto (stop motion)
  • Digitale Apps